Vedtægter

§1. Navn og hjemsted.

Foreningens navn er Give Gymnastik- og Ungdomsforening, og den er hjemmehørende I Give kommune.

 

§2. Formål.

Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

 

§3. Medlemmer.

Enhver, der tilslutter sig foreningens formål, kan optages som medlem.
Bestyrelsen / afdelingsbestyrelser kan udelukke medlemmer, der modarbejder foreningen og dens formål. Udelukkelse af et eller flere medlemmer skal godkendes af afdelingens bestyrelse.
Kontingent fastlægges af de enkelte afdelinger.

 

§4. Generalforsamling.

stk. 1: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og skal afholdes hvert år i februar måned.
Generalforsamlingen indvarsles af bestyrelsen mindst 14 dage før i den lokale presse.

 

Dagsorden skal mindst indeholde følgende:
1. Valg at dirigent.
2. Valg at stemmetællere.
3. Beretning.
4. Godkendelse af foreningens regnskab og orientering om afdelingernes status.
5. Drøftelse at foreningens budget og arbejde får det kommende år.
6. lndkomne forslag.
7. Godkendelse at forretningsorden.
8. Valg ifølge vedtægter.
9. Eventuelt

 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i skriftlig form være Internformand i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

stk. 2: Følgende gælder generalforsamlinger:


A: GGU´s bestyrelse har hver en stemme dog undtaget suppleanten. En hver med gyldigt medlemskab i en af GGU´s afdelinger / aktiviteter har stemmeret. Ved valg og andre afstemninger kræves for beslutning blot et flertal af de afgivne stemmer. Blanke stemmer regnes ikke som afgivne stemmer.
Se dog særlige regler for vedtægtsændringer §8 og foreningens opløsning §10.
Ikke fremmødte medlemmer kan kun vælges til bestyrelsen, såfremt der foreligger en skriftlig fuldmagt.
Der kræves skriftlig forslag / afstemning, hvis blot et medlem ønsker det.

 

B: Alle medlemmer, der er fyldt 14 år og forældre til medlemmer under 14 år, kan deltage i afdelingernes generalforsamling og har stemmeret. GGU´s bestyrelse har en stemme til alle afdelingers generalforsamling. Ved valg og andre afstemninger kræves for beslutning blot et flertal af de afgivne stemmer. Blanke stemmer regnes ikke som afgivne stemmer.
Ikke fremmødte medlemmer kan kun vælges til bestyrelsen, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn, eller formandens ord.
Der kræves skriftlig forslag / afstemning, hvis blot et medlem ønsker det.

 

Stk. 3: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst 2/3 af bestyrelsen eller 1/4 at medlemmerne stiller skriftligt og motiveret krav herom. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter begæringens fremkomst og den indvarsles som under § 4 stk. 1.

 

§5. GGU bestyrelsen.

Generalforsamlingen vælger bestyrelsen: Intern formand og sekretær på ulige år. Ekstern formand, næstformand og kasserer vælges på lige år. Disse udgør, sammen med afdelingsformænd / aktiviteternes repræsentanter, GGU´s foreningsledelse. Valg til GGU bestyrelsen gælder 2 år.

Der vælges på generalforsamlingen en suppleant til GGU bestyrelsen, dog kun for 1 år. Afgår et bestyrelsesmedlem inden udgangen af den periode, hvori denne er valgt, fungerer suppleanten indtil næste ordinære generalforsamling, hvor nyt medlem vælges til evt. resterende valgperiode.

Såfremt et af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen vælges til en anden post i bestyrelsen, skal den post personen forlader, kun besættes for den resterende del af valgperioden. GGU bestyrelsen udarbejder forretningsorden, som fremlægges for generalforsamlingen til godkendelse. GGU bestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg efter behov. Disse udvalg kan deltage i GGU´s Foreningsledelsens møder, men uden stemmeret.
GGU´s Foreningsledelse er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle afstemninger afgøres ved almindelig stemmeflertal. Står stemmerne lige bortfalder forslaget I sin forelagte form.

 

§6. GGU Bestyrelsens regnskab.

Foreningens regnskab, som føres af kassereren, skal fremlægges revideret af 2 på generalforsamlingen valgte revisorer, og regnskabet skal godkendes på generalforsamlingen.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Revisorerne vælges for 2 år ad gangen og afgår skiftevis.

Der vælges en revisorsuppleant for 1 år.

 

§7. Afdelinger.

Når en aktivitet I henhold til forretningsordenen er etableret som stående afdeling gælder følgende:

Hvert år afholdes afdelingsgeneralforsamling inden 1. november. Der indkaldes med mindst 14 dages varsel i den lokale presse.

 

Udvalget konstituerer sig selv med poster, som for dem er nødvendige. Konstitueringen skal finde sted senest en måned efter afholdt generalforsamling.

 

Afdelingsformanden kan vælge en stedfortræder til GGU´s Foreningsledelse og denne har stemmeret til møderne.

 

Alle valg gælder for 2 år. Afgår et bestyrelsesmedlem inden udgangen af den periode hvor denne er valgt, indkaldes suppleanten og afdelingen konstitueres på ny. Hvis et bestyrelsesmedlem afgår indenfor det første år af valgperioden, skal der ved førstkommende ordinær generalforsamling vælges et bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden.

 

Afdelingens regnskaber revideres af GGU´s revisorer og fremlægges til godkendelse på afdelingens generalforsamling, hvorefter de fremlægges til orientering på GGU´s generalforsamling. Regnskabsåret bestemmes af den enkelte afdeling.

Afdelingerne / aktiviteterne udarbejder budget, som fremlægges for GGU bestyrelsen, og på den enkelte afdelingers generalforsamling.

 

Dagsorden for afdelingernes generalforsamling skal mindst indeholde følgende:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetællere.
3. Afdelingens beretning - drøftelse af arbejdet
4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget
5. Valg til bestyrelsen i henhold til forretningsorden for Give Gymnastik & Ungdomsforening.
6. Valg af suppleant(er) til afdelingen. Dette valg gælder kun 1 år.

7. Eventuelt

 

§8. Vedtægtsændring.

Vedtægtsændringer kan kun ske på generalforsamlingen og kræver skriftlig afstemning. Til godkendelse kræver 2/3 af de afgivende stemmer.

 

§9. Tegningsret for foreningen.

Den Interne Formand har tegningsret, men den samlede bestyrelse kan give fuldmagt i visse situationer.
Ved køb, salg og pantsætning, skal det være den samlede GGU bestyrelse.

 

§10. Foreningens opløsning / afdelingers opløsning.

Til beslutning om foreningens opløsning kræves, at en sådan vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer ved to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst en måneds og højest 3 måneders mellemrum.

Eventuelle aktiver tilfalder et almennyttigt formål, der bestemmes af den sidste afholdte generalforsamling.

Afdelingers opløsning skal foregå på samme måde, men eventuelle aktiver tilfalder GGU bestyrelsen.

 

Vedtaget på generalforsamlingen

den 23. februar 2010

 

GGU bestyrelsen:

 

 

 

Erik Andersen, Gerda Jørgensen, Birte Mikkelsen, Karen Pedersen,

Jette Hansen, Birgitte Post Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder
Ny struktur...
Gymnastik følger med tiden og prøver nye kræfter med en ny struktur. Se mere under Gymnastik.
Logoer
Fællesskab - Motion - Aktivitet
Give Gymnastik & Ungdomsforening - cvr. nr. 31981417
Webdesign af www.i-design.dk