Det er ingen hemmelighed, at vi lever i en digitaliseret verden hvor internettet og hvad der følger, er en stor del af alles hverdag. De børn der vokser op i dag, kender ikke til en verden før computer og internet og de vil derfor heller ikke kende til de naturlige grænser for hvornår brugen af skærmtid kan blive for meget. Undersøgelser har vist at det kan have alvorlige konsekvenser for børnene, der altid er ”på”, og ikke selv formår at sætte grænser. Hos nogle børn fører det til stress, depression og angst. Der er ikke nogen tvivl om at det er de voksne der må sætte grænserne, når børnene ikke selv er i stand til det.
Opsæt regler for skærmtiden
Som forælder er der mange måder hvorpå man kan sætte grænser for skærmtiden. Det er i forhold til udviklingen ikke muligt at stoppe børnene i at bruge de digitale muligheder. Det er noget der skal læres, for at følge med i den digitaliserede verden. På den anden side skal der være et sundt og afgrænset forhold til mulighederne. Det første du som forælder kan gøre, er at tale med dit barn om hvad der kunne være rimeligt. På denne måde føler dit barn sig hørt og har mulighed for at komme med deres syn på sagen. Opsæt regler for hvor ofte, hvor meget, og hvor længe der må spilles dagligt.
For at støtte dit barn i at få en god digital oplevelse, når der fx kan spilles, må du som forældre til gengæld sørge for at der er styr på at udstyret virker, når det skal bruges. Dette indebærer bl.a. en god internetforbindelse via den rigtige udbyder og den rigtige router. For at vælge den rette router kan du læse mere her. Vi kender alle til hvor irriterende det kan være med ustabilt internet, så du må som forældre sørge for at det virker, så børnene kan fordybe sig når tiden er til det, samt slippe skærmen igen når tiden er til det med godt humør.
Find på aktiviteter sammen
Skærmtid er på mange måder lig med inaktivitet. Det er derfor vigtigt at finde på nogle sunde og aktive ting at lave med dine børn, når de ikke har skærmtid. Det er væsentligt at indlægge aktiviteterne i hverdagen og gøre den mere aktiv generelt set. Sørg for at lave noget mere sammen, vær social, dyrk sport og kom ud i naturen. Der er masser af sunde ting at lave sammen, som ikke involverer computere, telefoner eller andre digitale medier.
Følg udviklingen, men skab en naturlig tilgang
Dit barn må følge den digitale udvikling. Den er kommet for at blive og børnene må lære hvad det er og hvordan tingene bruges for ikke at blive hægtet af. Udviklingen går stærk og derfor må børnene hele tiden være med hvor det sker. Dog handler det som forælder om at skabe et fundament for at børnene følger udviklingen på en sund og konstruktiv måde. Lige som et barn ikke kan selv kan styre hvor meget slik det kan tåle at spise, kan de heller ikke selv styre hvor meget skærmtid der er for meget. Børnene vil blive ved med at kræve, hvis der ikke sættes grænser. Intet er lige så sødt uden alt det sure. De fleste børn kan ofte godt lide grænserne, da det giver dem en bedre oplevelse når de får lov.