familieferie

Gode råd til bilferien

zf254

Når sommeren står for døren, tager mange familier på ferie, men har du overvejet en bilferie? Måske du ikke engang har bilen endnu, men overvejer om du skal anskaffe dig en. Her er nogle af de overvejelser, du kan gøre dig, hvis du går og drømmer om at tage på bilferie med familien.

Bilferie

Bilturen behøves ikke være kedelig

Sommetider kan tiden godt gå langsomt i bilen, især for børnene, når det er en lang tur. Men der er masser af muligheder for at gøre turen sjovere og få noget kvalitetstid i bilen.

I kan tage jeres yndlingsmusik med, så i har noget at lytte til, mens i kører. Børnene vil sikkert gerne høre noget andet musik end dig eller din kæreste, så det er naturligvis en god idé også at tage noget med til dem. Alternativt kan i også have lydbøger med, som i kan høre i stedet for at høre musik.

Hvis du er bekymret for, om børnene kan klare den lange tur, kan du på forhånd sørge for at pakke nogle DVD’er med film, de gerne vil se. Så kan de se dem på turen, eksempelvis på en bærbar computer.

trafik

I kan også tage snacks med på turen, så i har noget at spise, og derudover kan i lege forskellige bil-lege. F.eks. kan i lege legen, hvor en af jer tænker på en person, og så skal de andre stille spørgsmål og gætte, hvem det er.

Husk, ligegyldigt hvad i laver i bilen, er sikkerheden vigtigst. Derfor skal personen, der kører, altid koncentrere sig om at køre.

Hvis ikke du har en bil i forvejen

Inden du kan tage på bilferie, skal du selvfølgelig have dig en bil, som egner sig til formålet. Det er ikke sikkert, du er ekspert på biler og har styr på alle de tekniske detaljer, men man kan finde mange oplysninger om biler på nettet, f.eks. om hjuldata eller om fordele og ulemper ved at købe enten brugt eller ny bil. Derudover skal du selvfølgelig også overveje, om du har råd til at købe en bil, og om du eksempelvis vil tage et billån.

Du bør naturligvis også overveje, hvor stor en bil, du har behov for. Hvis både din kæreste og børnene skal med på bilferien, er det eksempelvis værd at overveje, om en stationcar med god plads til både passagerer og bagage er det, der egner sig bedst til formålet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *